|
Skrevet af Mads Krogsgaard
|
|
Lørdag, 02. juni 2012 20:30 |
|
Lolland-Falster Alliancen – Team Egedal 0-2 Lørdag den 2. Juni 2012 kl. 13.00 spillede Egedal U17-1 på Falster mod Lolland-Falster Alliancen, der spiller med i toppen af rækken. Kampen var tæt i indledningen og desværre måtte Emil Bendtsen udgå da han i en tackling vrikkede om på anklen. Da vores normale midtstopper var syg måtte vi sætte Elsborg i midterforsvaret sammen med Bundgaard. Det gav lidt uro og LFA kom foran efter godt 15 min. efter flot opspil i venstresiden. 5 min. efter øgede LFA føringen til 2-0 da en frisparksbold blev rettet af og gik i mål. Om der var de tilbagevendende haglbyder eller om drengene bare var ”trætte” oven på sidste skoledag er ikke til at vide – men Egedal så mest ud som om de var klar til at køre hjem. I halvlegen blev stemningen bedre og drengene var klar fra start af 2. Halvleg. Efter 10 min. scorede Andreas ”A” Mørch til 1-2 da han hurtigt opfangede en LFA fejlaflevering. Målet gav Egedal en masse energi og få minutter efter kunne Egedal udligne til 2-2 på Martins langskud fra distancen. Kampen bølgede nu fra side til side og begge hold havde gode muligheder. LFA var tættest på med et skud på stolpen. Rasmus var stærk i målet og klarede flot det LFA kom med. Kampen endte 2-2 og det var et fair resultat. Dagens dommertrio udtaler jeg mig af princip ikke om. Jeg betaler dog gerne til bødekassen for min korte pause på tribunen. Kampens spiller blev Martin, der efter en uinspireret 1. Halvleg virkelig var med til at vende kampen i 2. Halvleg med god boldomgang og flotte diagonalafleveringer. Længe siden vi har set Martin på det niveau. Fighteren gik til både Elsborg og Alexander, der på hver deres måde var rigtig gode i 2. Halvleg. Vilje betyder alt og der var en ”verden” til forskel på vores indsats i dagens to halvlege. Stor ros til hele holdet for et flot comeback – Håber vi kan fastholde den vindervilje vi viste i 2. Halvleg i næste weekends kamp mod KB. Vi glæder os over en rigtig god halvleg. Vi er fortsat ubesejrede på Lolland og Falster.
Følgende var med 1) Rasmus Blemholdt 2), Emil B, 3) Mikkel Mortensen, 4 Andreas M, 5) Merlin, 6) Carentius, 7) Sebastian, 8) Tobias, 9) Bundgaard, 10) Kristian Ø, 11) Lange 12) Alex og 13) Elsborg. Udskiftninger 12 min. Bendtsen (Ud) – Elsborg (Ind) 35 min Lange (Ud) – Tobias (Ind) Scoringer 1-0 LFA 2-0 LFA 2-1 Andreas ”A” 2-2 Martin
|